Om projektet

Energiselskabet Sinus Energi ville tilbyde deres kunder et værktøj til at spare strøm. Derfor skabte vi Den lille Elhjælper som en digital service, der hjælper brugerne til en lavere elregning vha. simple spareråd og adfærdsændringer. Resultatet blev en lille håndterlig beregner, som giver hurtige og anvendelige råd til alle typer af brugere.

Kunde: Sinus Energi

Opgaven
Sinus Energi ønskede at tiltrække nye kunder og servicere de nuværende med et særligt værktøj, som kunne hjælpe kunderne med at spare strøm. Det skulle være et nemt digitalt værktøj, der ved hjælp af nogle få oplysninger skulle vise, om kundens elforbrug lå højt eller lavt, og hvordan det kunne reduceres. På den måde kunne Sinus Energi som elselskab hjælpe med at skabe energibesparelser.

Sådan løste vi opgaven
Den lille Elhjælper tog kun en måned at skabe og er udformet som en simpel digital regnemaskine, der giver nemme og konkrete råd. Kunderne kan bruge rådene med det samme og sænke forbruget her og nu.

Vi har stået for hele udviklingsdelen:

  • Behovsafklaring
  • Konceptudvikling og informationsarkitektur
  • Design
  • Beregninger
  • Tekster
  • Udvikling
  • Test

Og resultatet blev
Den lille Elhjælper endte med at blive en lille, handy beregner, som på brugervenlig vis og i en let tone giver hurtige og anvendelige energiråd til alle brugere – uanset forhåndsviden. Brugeren kan få gavn af rådene uden udgifter – blot ved at justere sine daglige vaner. Den lille Elhjælper er nu udgangspunktet for et videre udviklingsprojekt, hvor den bliver omdannet til Sinus Energis helt nye energispareunivers.

Få mere at vide
Sarah Reuss Allingham, sra@viegandmaagoe.dk eller 27 20 34 94

Kunde
Rasmus Martens Jakobsen, Scanenergi