Om projektet

VEKS ønskede at undersøge muligheder for billig fjernvarme til deres nye fjernvarmenet i Køge.  Derfor bad de os finde løsninger til, hvordan de kan bruge overskudsvarme fra lokal industri til produktionen. Vi brugte vores store berøringsflade i industrien til at hjælpe dem med at køre et projekt i stilling i samarbejde med fødevarevirksomheden CP Kelco.

Kunde: VEKS

Opgaven
VEKS havde brug for en stor mængde billig fjernvarme til deres nye fjernvarmenet i Køge. De ønskede at udnytte overskudsvarmen fra lokale industrivirksomheder og få adgang til mere og billigere varme. Dermed kunne VEKS sikre sig et billigere alternativ til at få varmen produceret fra de centrale varmeproducenter.

Sådan løste vi opgaven
Vi satte VEKS i forbindelse med fødevaregiganten CP Kelco, der har verdens største pektinfabrik i lokalområdet. CP Kelco genererer store mængder overskudsvarme, som de nu sælger til gavn for både sig selv og VEKS.

Vi gennemførte opgaven ved at:

  • Indlede dialogen mellem virksomhederne
  • Afsøge muligheder med blik for bl.a. afgifter og tilskud
  • Anskueliggøre potentialet
  • Udarbejde et detaljeret beslutningsgrundlag
  • Lave optimeringsforslag til både VEKS og CP Kelco
  • Foretage økonomiske analyser
  • Levere udkast til samarbejdsaftale

Og resultatet blev
Vores arbejde banede vej for et projekt, der betyder millionbesparelser til begge involverede virksomheder. Projektet har en tilbagebetalingstid på 2 år og er derfor en økonomisk gevinst for virksomhederne på sigt. Derudover er der en miljøgevinst i vente, fordi brugen af overskudsvarme betyder, at VEKS kan levere grøn fjernvarme.

Få mere at vide
Fridolin Müller Holm, fmh@viegandmaagoe.dk eller 31 75 17 14