Om projektet

Energibesparelser er et kompliceret og teknisk krævende emne. På SparEnergi.dk hjælper Viegand Maagøe Energistyrelsen med at formidle energifagligt indhold til forbrugere, virksomheder og offentlige organisationer. Vi bruger vores tekniske og kommunikationsfaglige viden til at klæde målgrupperne på til at træffe kvalificerede valg om energi.

Kunde: Energistyrelsen

Opgaven
Viegand Maagøe har siden 1999 været webredaktion for Energistyrelsens forbrugersite, der på overskuelig vis formidler viden om energibesparelser i hjemmet og på arbejdspladsen. Vi står for den daglige udvikling og redaktion af tekster, koordinerer med Energistyrelsen og yder fagekspertbistand.

Sådan løste vi opgaven
Vi tager hånd om al formidling på SparEnergi.dk – herunder at definere målgrupper og tilpasse sitet, formidle fagligt komplekse budskaber, udvikle online-værktøjer, levere faglig og formidlingsmæssig kvalitetssikring og læse korrektur. Det har resulteret i sitets skarpe og modtagerorienterede formidling. Ud over løbende redaktionsarbejde arbejder vi med at videreudvikle SparEnergi.dk.

Hjemmesiden henvender sig til 3 hovedmålgrupper: Forbrugerne, virksomhederne og det offentlige.

Vi udfører opgaven ved at:

  • Udvikle nyt indhold til siden i samarbejde med fageksperter og kunden
  • Levere tekster og illustrationer
  • Udvikle værktøjer
  • Tage dialog med kunden
  • Foretage sparring om videreudvikling af design, brugerflade og funktionaliteter
  • Videreudvikle siden i samarbejde med kunden
  • Strukturere og prioritere indholdet

Og resultatet blev
SparEnergi.dk er kernen i Energistyrelsens forbrugerrettede information om energibesparelser. Sitet formidler energibesparelser på letforståelig vis og bliver løbende opdateret og videreudviklet.

Se SparEnergi.dk
Se vores kommunikationsydelser

Få mere at vide
Annika Laybourn, al@viegandmaagoe.dk eller 28 19 00 62

Hent pdf-artikel om vores arbejde med SparEnergi.dk
Hent pdf-artikel om vores arbejde med Casebanken på SparEnergi.dk