Viegand Maagøe 10 år

Det er 10 år siden, Viegand Maagøe så dagens lys. Det var i et kontorfællesskab i Havnegade, dengang Connie Hedegaard var miljøminister, og fugleinfluenzaen herskede. Vi fejrede vores 10-års jubilæum den 2. juni kl. 15 i Ørstedsparken, og vi er glade for alle de kunder, samarbejdspartnere og tidligere kollegaer der deltog.

Karikaturtegner, jubilæum

Karikaturtegninger…

Til jubilæet gik karikaturtegner Jens Hage rundt blandt gæster og tegnede karikaturtegninger. De gæster, der blev tegnet, vil selvfølgelig få tilsendt deres karikaturtegning.

Gaver, ja ok… men

De der havde lyst kunne i stedet for en gave donere til Folkekirkens Nødhjælp for at støtte et projekt i Zimbabwe, der arbejder for solcelledrevne vandingssystemer i Beitbridge – et af de tørreste områder i Zimbabwes økologiske landområder.

Bidrag går til installation af solcellesystemer, boringer, rørføring og til at sikre, at projektet kan fortsætte. Hidtil har projektet resulteret i, at 50 medlemmer af lokalsamfundet har fået forbedret adgang til rent drikkevand.

Vi takker mange gange jer, der har bidraget til indsamlingen i anledning af Viegand Maagøes 10-års jubilæum.

Læs mere om projektet

Projekt til etablering af solcelledrevne overrislingsanlæg