
Med den nye CO2-beregner kan Textilia lettere overbevise deres kunder, hvilken forskel det gør at iklæde sine medarbejdere et genanvendt produkt fremfor et nyproduceret – og det gør det endnu lettere at overbevise kunderne om at købe Textilias produkter.
Textilia leverer tekstilservice til virksomheder og offentlige kunder. Underbrandet UPCY forvandler kasserede tekstiler, som ellers ville være endt i skraldespanden, til nyt erhvervstøj, og gør de cirkulære løsninger til en konkret del af hverdagen.
Du ved, at genanvendte tekstiler er bedre for klimaet end nyproducerede.
Men uden tal på bordet er det svært at dokumentere forskellen over for kunder, indkøbere og ledelse.
Den udfordring stod Textilia også med:
På den ene side konventionelle produkter i nye råmaterialer.
På den anden side cirkulære UPCY-kollektioner, som bygger på genanvendte tekstiler.
Intuitivt giver det mening at vælge det genanvendte tekstil:
Men hvor stor er forskellen egentlig i CO₂-udledning pr. produktlinje, og hvordan kan du vise det på en måde, som kunderne rent faktisk bruger i deres beslutninger?
Samtidig havde Textilia brug for bedre data til deres eget klimaregnskab, især i scope 3, hvor spend-baserede estimater ofte bliver for grove til at styre forretningen efter.

Hos Viegand Maagøe har vi udviklet den CO₂-beregner til Textilia, som gør klimapåvirkningen gennemsigtig og sammenlignelig fra både nye og genanvendte tekstiler.
Vi tog udgangspunkt i det offentligt tilgængelige udkast til PEFCR for tekstiler og koblede det med detaljeret viden om Textilias produktion.
For de genanvendte materialer brugte vi Circular Footprint Formula, som foreskrevet i PEFCR’en. Det betyder, at du får et robust og fagligt anerkendt grundlag.
Textilias beregner er opbygget i Excel, da det det værktøj, som er lettest at bruge og vedligeholde internt.
Du kan justere en række variable parametre for en given tøjartikel og få et resultat, der fordeler udledningen på:
Strukturen gør det tydeligt, hvordan data indgår i resultatet, og hvordan nye råvarer og varenumre kan tilføjes over tid, uden at værktøjet mister sin gennemsigtighed.
I dag bruger Textilia CO₂-beregneren både som internt beslutningsværktøj og som et konkret dialogredskab over for kunderne.
Internt kan produktudvikling og indkøb vælge råvarer på et langt mere oplyst grundlag og samtidig styrke klimaregnskabet i scope 3 med produkt-specifikke emissionsfaktorer i stedet for grove spend-beregninger.
Eksternt kan sælgerne vise kunderne, hvad det betyder i praksis at vælge et UPCY-produkt frem for et konventionelt alternativ:
Hvor mange kilo CO₂ der spares pr. produkt eller pr. kollektion, og hvordan det påvirker kundens egen klimaprofil.
Det betyder, at Textilia gør det lettere at overbevise en kunde om at købe Textilias produkter – og så bliver bæredygtighed og CO₂-beregneren i sidste ende en forretningsdriver.
Det gør det også enklere for dig som kunde at træffe et valg, der både giver mening for medarbejderne, for klimaet og for forretningen.
For Textilia betyder det, at den cirkulære fortælling ikke kun er ord:
Textilia understøtter fortællingen med hård data, der kan rykke konkrete indkøb i en mere bæredygtig retning.
Kontakt Mette, hvis du vil vide mere om muligheder for at få skræddersyede beregnere, eller befinder dig i tekstil-sektoren og har brug for hjælp til at lykkes med bæredygtighed.
