
ESG for SMV’er
De ESG-krav, der i disse år rammer de store virksomheder, smitter af på de SMV’er, som de er i berøring med. Derfor giver det mening at komme i gang med ESG-arbejdet – lovkrav eller ej.
Omnibus-forslag
Artiklen opdateres løbende på baggrund af EU-Kommissionens omnibus-forslag, der kan ændre tidsfrister og regler for bæredygtighedsrapportering.
1. Hvem er omfattet?
Der findes næsten 300.000 SMV’er i Danmark, og de beskæftiger over 1 mio. årsværk. De er derfor en hjørnesten i den danske økonomi, og 2/3 af alle job i den private sektor er i en SMV.
Langt størstedelen vil ikke være underlagt de nye rapporteringskrav i CSRD, da de ikke falder ind under EU’s afgrænsning af virksomheder. Indirekte vil rigtig mange dog blive påvirket, fordi de er en del af værdikæden hos de virksomheder, der er eller bliver underlagt de nye krav.
Se, hvornår de store virksomheder bliver omfattet af CSRD-krav


