Sådan kortlagde Københavns Kommune det reelle potentiale i byens tage

Der bliver stadig revet velfungerende bygninger ned, selv om prisen er dyr for både klima og ressourcer. Kun en meget lille del af byggematerialer bliver genbrugt, mens resten ender som vejfyld eller på deponi.

Samtidig vokser København, og presset for at finde nye boliger er stort. 

Den klassiske løsning er nybyggeri i nye bydele som Lynetteholmen og Nordhavn. Men nybyg kræver enorme mængder nye materialer og omfattende infrastruktur.

Københavns Kommune undersøger derfor også andre muligheder:

For hvordan kan de skabe flere boliger med et langt lavere klimaaftryk ved at bruge de bygninger, de allerede har, bedre?

Og hvad er det reelle potentiale i Københavns tage – både tørlofter og flade tage – når du ser nøgternt på data, økonomi og regler?

I Viegand Maagøe projektledte vi og gennemførte vi et firedelt-forløb med fokus på tagboligerne i Københavns Kommune.

1) Først kortlagde vi potentialet ved hjælp af BBR-data, luftfotos og andre datakilder:
Hvor mange nye boliger kan du faktisk skabe ved at udnytte tørlofter og bygge ekstra etager på flade tage, hvis du tager udgangspunkt i bygningerne i kommunen?

2) Derefter lavede vi en samlet klima- og samfundsøkonomisk analyse. 
Med samme LCA-metodik som i bygningsreglementet sammenlignede vi tagboliger med tilsvarende nybyggeri: Materialer, byggeplads, energiforbrug og driftsbesparelser.
Med en konsistent LCA-metodik kan Københavns Kommune let sammenligne tagboliger-business-casen med andre.

3) Vi gennemførte en barriereanalyse: 
Hvilke barrierer stod i vejen for, at Københavns Kommune kunne etablere tagboliger i det ønskede omfang? En barriereanalyse gav et bedre grundlag for at lykkes.

4) Anbefalinger: 
Hvordan kan Københavns Kommune støtte bygningsejere i etableringen af tagboliger? Og hvordan kan Københavns Kommune (og andre kommuner) fremme etableringen af tagboliger?

Derudover lavede vi en praktisk guide til andels- og ejerforeninger, der trin for trin hjælper foreningen gennem processen med tagboliger.

Københavns Kommune har nu et mere retvisende billede af, hvor mange tagboliger der realistisk kan etableres i København – og et nyt værktøj, som andre kommuner kan bruge ved at koble deres egne BBR-data på.

Analysen viser, at tagboliger i gennemsnit udleder omkring halvt så meget CO₂ som tilsvarende nybyggeri, når du ser på hele livscyklussen.

Samtidig giver tagbolig-projekterne typisk en markant energibesparelse, fordi tagkonstruktionen samtidig bliver bedre isoleret.

Rapporten vurderer et samlet potentiale på 4.682 nye boliger i tagarealerne, heraf 2.721 i eksisterende tagrum.

Kommunen har også fået et klart overblik over de vigtigste barrierer, og hvor de selv kan gøre en forskel, fx ved at bruge manøvrerummet i bygningsreglementet mere aktivt og tilbyde kvalificeret forhåndsdialog.

Det betyder, at urealistiske projekter kan sorteres fra langt tidligere.
Og de realistiske projekter kan få hurtigere og mere kvalificeret sparring gennem den nye guide. 

Kommunen har nu nye anbefalinger, et notat og konkret belæg for, hvad kommunen, bygningsejere og bygningsrådgiver skal gøre for at øge chancen for, at de rigtige projekter kommer ind. Det betyder, at alle parter kan spare tid på hele processen.

Og den nye guide, “Fra nyt tag til flere naboer”, er et konkret redskab, som Københavns Kommune nu kan tilbyde andels- og ejerforeningerne. Derfor kan kommunen potentielt spare sagsbehandlingstid og penge ved, at andels- og ejerforeningerne har et nyt redskab til selv at lave et godt forarbejde.

Projektet kan altså bringe Københavns Kommune tættere på en ny udvikling: 
Fremfor at bygge nyt kan kommunen nu bevare mere, når det giver mest mening. 
Både for klimaet og for økonomien.

I Bevar Mere-projektet viser Københavns Kommune, Viegand Maagøe og NielsensArk vejen for, hvordan en kommune kan skabe nye boliger ved at bevare og ombygge eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt.

Projektet er støttet af Bevar Mere – en indsats som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag.

Projektet er en del af i alt 17 projekter, der udvikler viden og værktøjer til at skabe fremtidens boliger i nutidens bygninger. Resultater fra de 17 projekter offentliggøres i 2025-2026. 

Læs mere på www.bevar-mere.dk